Brint (hydrogen)

Grøn brint er produceret af vedvarende/bæredygtige energikilder, enten tilgængelige i en uudtømmelig forsyning, eller de fornyer sig relativt hurtigt.
Turkis brint fremstilles ved termisk krakning af metan. I stedet for CO2 producerer metanpyrolyse fast kulstof.
Grå brint er opnået fra fossile råvarer. Naturgas omdannes til brint og CO2 i en forbrændingsproces. CO2 frigives derefter ubrugt til atmosfæren. Produktionen af et ton giver ca. 10 tons CO2.
Blå brint er produceret som grå brint, men den resulterende CO2 opfanges og lagres. Derfor kan denne brintproduktion betragtes som CO2-neutral i balancen.
Brun brint opnås ved forgasning af kul.

Med faldende omkostninger til solceller og vindproduktion kan bygning af elektrolyse-enheder på steder med fremragende vedvarende ressourceforhold blive en billig leveringsmulighed for brint.

Volumetrisk vs gravimetrisk energitæthed. Husk, at brint har omkring tre gange den gravimetriske energitæthed af naturgas, men kun omkring 1/3 af den volumetriske energitæthed. Det betyder, at hvis den volumetriske energi er lav, vil der være behov for mere lagerplads.
For brint har lagertrykket stor indflydelse på den volumetriske energitæthed: ved 1 bar = 0,09 kg/m3, ved 350 bar = 26,1 kg/m3, ved 700 bar = 42 kg/m3, flydende ved -252, 9°C = 71 kg/m3

Kilde: IKV Institut for Plastforarbejdning

Vedvarende energi svinger, især solenergi, fra vinter til sommer.

Brint kan give en energilagringsløsning. i 2018 var energibehovet i Tyskland 2.500 TWh.

Det tyske naturgasnet har en samlet længde på cirka 511.000 km.

Serviceledningerne til husforbindelser er i høj grad lavet af polyethylen (PE).

90 % af rørene i distributionsnettet har diametre under 500 mm. 75 % af distributionsnettet drives ved tryk under 1 bar. Kun 7,5 % drives ved tryk over 16 bar.

Cirka 50 % af rørene i distributionsnettet er lavet af polyethylen (PE).

Molekyle str. [pm]: Brint: 75 vs Metan: 200

Relativ tæthed (luft=1): Brint: 0.07 vs Metan: 0.55

Brændbarhedsgrænser (nedre og øvre grænse [%]): Brint: 4.0-77 vs Metan: 4.4-17

Wobbe index [MJ/Nm3]: Brint: 40.6-48.2 vs Metan: 47.9-53.3

Brændværdi [MJ/m3]: Brint: 11 vs Metan: 32

Ammoniak produceres i enorme mængder verden over til landbrugsgødning, men bruger naturgas eller andre fossile brændstoffer til at levere både brintråstoffet og energien til at drive synteseprocessen. Som følge heraf frigiver ammoniakproduktion ved disse metoder næsten 1,5 % af de globale CO₂-emissioner.

Flydende ammoniak har 1,5 gange højere energitæthed end flydende brint og er derfor lettere at opbevare og transportere.

Grøn ammoniak betragtes som det bedste kulstoffrie brændstofalternativ til langdistancetransport.

Brændselscelle biler (FCEV) vil spille en væsentlig rolle i CO2 reduktionen af transport. Afhængig af situationen (gennemsnitlig kilometertal pr. dag/tur og køretøjsvægt, vil FCEV fokusere på mellemstore og store biler samt på lastbiler og busser.
Batteridrevne elektriske køretøjer vil dominere de små biler og mobilitet i byerne.

I støkiometriske termer kræver 1 kg brint omkring 9 kg vand.

De faktiske tal angivet af producenterne varierer fra 10 til 22 kg vand pr. 1 kg brint.

Kilde: Australiens nationale brintstrategi